(siden er ikke helt færdig opbygget, men kom bare med input) 

Denne side er bestemt for sjove fortællinger om vores kære hunde - hvad race er de / hvorfor har du valgt den race.....


  - jeg lægger ud med mine Pelle-hunde og lader Pelle skrive om Dansk / Svensk Gårdhund

(leger lidt med foto til siden - meeeen øvelse gør mester) 


derefter vil jeg gerne høre fra alle Jer andre - skriv til mig

Hilsen Margit

************************************************************************************** 

 

 

Dansk Svensk Gårdhund er lynhurtig, energisk, livlig og fremragende til at fange rotter og mus.

Dansk / Svensk Gårdhund er det samme som den gamle danske Foxterrier.

I Sverige kaldte de den for Skånsk Terrier, MEN det er slet ikke nogen Terrier, det er snarere en Pincher. Gårdhunde har ikke det iltre Terrier temperament.

Den er lille, kompakt, let rektangulær, brystkassen er dyb og bred. Racen er eksteriørmæssigt sent færdigudviklet, først ca. omkring 3 års alderen - tænk engang, nogle påstod, at jeg bare blev tyk!!

Den har et ret lille trekantet hoved, med tydeligt stop, mørke øjne og rosenører eller fremadtippede ører. Næsen skal være sort hos hunde med sorte pletter. I øvrigt skal næsens farve harmonere med pelsen.

Nogle er født med stumphale, vel en følge af tidligere tiders halekupering, AV!! som heldigvis ikke foretages mere. Der er da ikke noget så flot som den højt krummede hale, som siger: Her kommer jeg, har vi det ikke bare dejligt.

Uden hale kunne mor heller ikke se, om jeg blev liggende ved dæk-øvelsen i det høje græs, halen afslører mig, hvis jeg rejser mig!!

Pelsen er kort og glat, den dominerende farve er hvid med pletter i forskellige farver.

Højden for hanhunde: 34 – 37 cm, for tæver: 32 – 35 cm.

Min far og mor er faktisk ejer af et stykke Danmarks historie - for inden den industrielle revolution, hvor 90% af Danmarks befolkning levede på landet, var mine forfædre, Gårdhunden, en lige så fast bestanddel på gårde som høns, køer og grise.

De deltog i alt forefaldende arbejde til hunde:

De gav hals, når der kom fremmede, holdt ræven fra hønsene, gik med på jagt, hentede køerne ind til malkning (godt jeg ikke skal det, bryder mig altså ikke om køer, ikke for at jeg er bange for dem…… meen de er nu noget store)

Men det vi er mest kendt for, er nok vores evne til at tage rotter og mus. For at tage rotter skal man være lynhurtig, og det er vi – mindes stadig da jeg tog min første fangst, en mosegris/vandrotte – jeg tog lige to spring ind på marken, smed den op i luften, og lagde den stolt for fødderne af mor…som bare stod og så underlig ud i hovedet. Men det er ikke nok at være hurtige, vi skal også bruge vores næser, og det kan vi bare, jeg elsker at gå spor, men igen min mor!! Hun er underlig, gider ikke gå med mig, for at se hvor Mikkel Ræv eller Bambi er forsvundet hen, når nu jeg lige har fået færten af dem.

Da Gårdhunden boede på landet, gik de fri på gården uden at løbe sin vej, altså vi er ikke nogle, der strejfer, …. Ja, ja er man en herre, og der er en lille dame som dufter dejligt, så kan man godt glemme det…..men det sker ikke for mig …..det har mor i  samråd med Doktor Dyr sørget for, far syntes godt nok det var synd …men pyt.

Mange steder havde man et par stykker sammen, det gik fint, vi gider nemlig ikke at slås.

Hvis en hund kan nå at passe alt det arbejde, siger det sig selv, at den er energisk og livlig, behøver opmærksomhed og beskæftigelse. Som familiehund er jeg perfekt, jeg elsker at være i selskab med mine mennesker, render bogstavelig talt i r…. af dem, for tænk hvis der sker noget spændende, så skal jeg da være med. Men jeg kan også fint være alene hjemme, så er der tid til at hvile ud, til flokken igen er samlet.

Jeg er ud af en berømt slægt, mange af mine onkler har optrådt i Cirkus. Men det er bare lidt unfair, når der bliver fremført et nummer, som mennesker bare

synes er flot, som f. eks at bide fast i et reb og bare slynge rundt …og..rundt, så siger publikum : Neeej hvor er han dygtig, (altså mennesket) at han kan lære os det. Altså hallo – det er jo noget vi bare kan, og elsker at få lov til, det samme med spring – zig zag – ballance – finde/hente ting og sager.

Heldigvis bor jeg tæt på en skov, som mor og jeg besøger rigtig tit….her kan der leges, væltede træstammer…. Dejlige dufte, vi er også tit ved stranden, meeen der er der jo det våde vand…uf.

Når vi er så gode, er det vel heller ikke mærkeligt, at mange i familien hedder Kvik, nu nævnte jeg Cirkus, men hvem var superstar i Matador???? Ja rigtig det var også en fra min famile.

Når jeg tænker på hvor dejlige vi er, så er det underligt, at det først var i løbet af 1980´erne vores mennesker begyndte at arbejde på, at vi kunne få vores race stambogsført. Men hva´ bedre sent end aldrig. Jeg har godt nok heller ikke sådan et stamtræ, men mor og far er ligeglade, de synes jeg er dejlig, og hvad skal jeg bruge det til??? Det kan da ikke spises eller leges med.

Nej jeg har det fint med min flok og mine venner i bl.a DCH Frederikshavn

Hilsen Pelle

 

PS vil du se min "historie" fortalt i foto - så gå ind på "Galleri"

mor er ved at oprette en fotoserie om min første barndom 

 

igen hav tålmodighed - mor leger med at finde foto

 

 

 

 

 

 

 

*********************************************************************************

 

 

Nyheder

Sponsorer