Kamp mellem hund og menneske

Kamp mellem hund og menneske.
Af Konsulent Dorthe Holm.

”Din hund vil ikke aflevere apport bukken. Den holder stædigt munden hermetisk lukket og du overvejer om det er på tide at tage kobenet frem. Du hidser dig lettere op men forsøger at kontrollere din vrede for en eller anden hundetræner har sagt at du ikke skal hidse dig op. Hunde respekterer som regel ikke mennesker der er ude af kontrol, ligesom de heller ikke tolerer andre hunde som ter sig ukontrollabelt.
Du bøjer dig ind over hunden og med vred stemme siger du ”SLIP”. Din hund har ikke linen på, og samtidig med at den kigger kort op på dig, begynder den at trække sig væk fra dig.
Nu bliver du temmelig gal og giver pokker i al den akademiske viden som en eller anden åndssvag træner har nævnt noget om….engang.
Pulsen er allerede oppe i det røde felt, og du er fuldkommen sikker på at din hund udelukkende gør det her fordi den er fræk og vil drille dig.
Du konkluderer derfor at hunden skal straffes for at være ulydig. Den kan jo godt derhjemme.

Hunden er 7 måneder.
Den er på en mental rutsche tur indeni. Den skal forholde sig mange ting på en gang. Det vigtigste er dog din vrede. Hunden har, ud over din vrede, 8 andre hunde som alle sender forskellige signaler til den, som alle har forskellige dufte hvoraf nogle er yders interessante. Der er også 9 andre mennesker omkring den. Et af dem er åbenbart en med autoritet, de andre hører efter hvad denne siger.

Godbidder dukker op her og der, på græsset fordi nogle har tabt dem.
Så er der duften af urin, fæces og nedbrudt jord som lokker, lige op i næsen.

”Endelig sker der noget som er ret sjovt, noget jeg kender hjemmefra. Vi skal lege!
”Far” kaster en sjov ting som jeg gerne må løbe efter.
Hjemme er der ingen konkurrence.
Ingen andre hunde kunne finde på at tage MIN apport buk. Men her er der faktisk 8 potentielle ”ressource” tyve, og mit hoved snurrer og jeg har det meget mærkeligt…………
Jeg må hellere holde rigtig godt fast, og måske løbe lidt indtil jeg finder ud af hvad jeg lige skal….
Jeg kan ikke forstå at ”far” bliver så vred på mig.
Nu kommer den der ”autoritet” også herover, ”far” er ophidset, det her er farligt,…Både far og den fremmede fanger mig, holder mig fast og forsøger at tvinge min mund op. Det her er farligt, jeg mister det sjove, jeg mister mit personlige bytte, og jeg får intet retur. Jeg prøver at flygte.
Det gør ondt i min mund og jeg har lidt svært ved at trække vejret og ved at løbe væk med mit bytte……………..”

Den kloge, normale hund reagerer som en hund, enten underkaster den sig løber væk eller også giver den sig til at kæmpe. (Det afhænger meget af om den betragter sin fører som tillidsvækkende og klog, eller som værende usikker og vred.)

Alle dele kan i værste tilfælde føre til indlært problem adfærd.
•Hunden lærer at give op (Indlært hjælpeløshed).
•Hunden lærer at flugt betaler sig.
•Hunden lærer at det ikke lønner sig at aflevere noget (Kæmp for alting).

Det er uhyre vigtigt at man er 100% sikker på hvad hundens motiv til ”ulydigheden” er ellers kan man ikke løse problemet korrekt.
Hvis hundens motiv til at beholde en genstand udelukkende er: frygt for at miste noget godt, frygt for føreren, frygt for de andre hunde, eller manglende forståelse/índlæring eller generel usikkerhed, så er man nødt til at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med hundens adfærd, og altså vide hvorfor den handler som den gør.

Det er typisk at mange opfatter hundens reaktion som udelukkende manglende lydighed. Det er menneskeligt at tænke ”Sikken en fræk og ulydig hund, jeg må irettesætte den”.
En god ting er at sætte sig grundigt ind i hvorfor hunde reagerer som de gør, og hvordan de derpå handler.
Mange problemer kan undgås jo større viden man tilegner sig om hundeadfærd.
Nogle racer reagerer simpelthen med at blive mere aggressive hvis de behandles hårdhændet, og så har man skabt en meget uhensigtsmæssig og farlig adfærd.

Tillid mellem hund og ejer er altafgørende.
En hund skal kunne regne med at det du siger og det du gør hænger sammen.
Den skal også have tillid til at du ikke får raserianfald som varer resten af dagen eller mister besindelsen hele tiden. Det giver et utrygt grundlag at arbejde på.

Der findes mange ”slukkede” hunde, som ikke har gejst eller indre iver, men som udfører alle opgaver rutine præget og lettere underdanige. Disse hunde er ofte blevet behandlet for hårdt, og er dermed knækket på et tidspunkt. En del af disse hunde tør ikke tage noget initiativ og kan være langsomme til øvelser.
De virker ofte trykkede og til tider deprimerede.

Så er der de hunde som er forvirrede over deres førers skiftende humør og et liv hvor man må alt den ene dag, og intet den næste. Disse hunde har ikke en chance for at forstå og forudse førerens reaktioner/handlinger, og mange af disse hunde reagerer med en udadrettet adfærd, som ofte forveksles med aggression.
Ægte aggression er meget sjældent hos hunde og optræder oftest sammen med hormonelle/medicinske/smerterelaterede tilstande, eller kronisk stress som følge af over eller understimulering eller uforudsigelige tilværelser.

Hunde i balance virker glade og frie i deres bevægelser. De arbejder med afbalanceret iver, er lydhøre og selvsikre. De behøver ikke tilkæmpe sig noget men optræder stabilt og roligt.
De tager kontakt til deres fører og er spændte på den næste opgave.

Afslut altid træning med succes, og helst mens det går allerbedst.
Hunden skal glæde sig til at komme til træning næste gang og det gøres lettest ved at plante et lille ”forventningens frø” i hundens hjerne.
God fornøjelse med træningen.